Almindelige salgsbetingelser for Etex Building Performance bv            

 

  1. Anvendelsesområde Disse almindelige betingelser finder anvendelse på ethvert tilbud eller enhver aftale. Hvis den anden part i sin bestilling eller anden korrespondance henviser til andre betingelser, afvises det udtrykkeligt, at disse kan finde anvendelse. Afvigelser fra og/eller tilføjelser til disse almindelige betingelser er kun gyldige, hvis dette aftales skriftligt og udtrykkeligt og finder udelukkende anvendelse på den pågældende levering. Den anden part, som der engang er indgået kontrakt med i henhold til nærværende almindelige betingelser, indvilliger i, at disse disse almindelige betingelser finder anvendelse på senere aftaler.

 

  1. Tilbud Medmindre andet udtrykkeligt er angivet, er vores tilbud samt vores brochurer, prislister, kataloger og al anden information helt uforpligtende og binder os ikke på nogen måde. Vi har til enhver tid ret til at indstille produktionen af bestemte varer i vores sortiment. En aftale kommer først i stand, efter at den anden part har accepteret tilbuddet, og/eller efter at vi har sendt en ordrebekræftelse. Prøver, mål og farvetoner angives kun tilnærmelsesvis og giver kun en grov forestilling om materialets egenskaber.

 

  1. Priser Vore priser er baseret på de omkostningsfaktorer, der gælder på datoen for ordrebekræftelsen, eksklusive emballageomkostninger, transportomkostninger og skatter eller afgifter.

 

  1. Råd Eventuelle beregninger, planer, tegninger eller råd gives af os efter bedste evne udelukkende på basis af de oplysninger, vi har fået af den anden part, idet vi går ud fra, at disse oplysninger er korrekte. Det forventes, at den anden part samt dennes tekniske rådgivere gennemser disse beregninger, planer, tegninger og råd, som vi har givet, grundigt. Alle intellektuelle ejendomsrettigheder tilhører os.

 

  1. Levering Alle leveringsfrister angives kun tilnærmelsesvis. Hvis leveringen er udsat tre måneder eller mere, har den anden part ret til at annullere sin bestilling uden ret til eventuel skadeserstatning. Alle varer anses for at være leveret og godkendt, så snart de er blevet lastet i eller på transportmidlerne. Uanset ejerforholdet overgår risikoen for, at varerne eventuelt ødelægges, ved leveringen. Eventuelle synlige mangler skal påpeges ved levering, i modsat fald anses varerne for at være godkendt. Såfremt skjulte mangler ikke indberettes skriftligt inden 8 kalenderdage efter at de er blevet opdaget, fortabes alle rettigheder og krav.

 

  1. Betaling Fakturaer skal bestrides senest 8 kalenderdage efter fakturadatoen, ellers anses de for at være blevet godkendt. Eventuelle klager giver ikke den anden part ret til at suspendere betalingen af fakturaer. I tilfælde af ikke-rettidig betaling skal den anden part straks og uden forudgående varsel betale en rente på 1 % pr. måned og udenretslige opkrævningsomkostninger på 10 %. I tilfælde af ikke rettidig betaling forfalder alle fakturaer straks til omgående betaling uden forudgående varsel, og hver betaling vil først blive trukket fra de (udenretslige) opkrævningsomkostninger, derefter de skyldige renter og derefter den ældste faktura. Vi har også ret til at suspendere leveringerne, indtil hele beløbet er betalt. Vi har ret til at suspendere vore leveringer eller kræve yderligere garantier i tilfælde af en ændring i den anden parts situation, såsom konkurs, likvidation eller i tilfælde af nedsat kreditværdighed. Alle varer, som er leveret eller som skal leveres, forbliver vores ubestridte ejendom, indtil alle krav, som vi har eller vil få mod den anden part, herunder under alle omstændigheder de krav, der er omhandlet i artikel 3:92(2) i BW, om renter og udenretslige og retslige omkostninger, er blevet betalt fuldt ud.

 

  1. Ansvar Eventuelle klager skal indbringes for retten senest et år efter rettidig reklamation. Synlige defekter skal indberettes senest tre dage efter levering, og under alle omstændigheder før materialerne er blevet anvendt, og usynlige defekter senest 3 dage efter, at de er blevet opdaget. Bortset fra tilfælde af forsætlig eller bevidst hensynsløshed er vores ansvar begrænset til fakturabeløbet for de solgte varer eller tjenesteydelser, for hvilke der påberåbes erstatningsansvar. Medmindre der er tale om forsætlig eller bevidst hensynsløshed, er vi ikke ansvarlige for eventuelle følgeskader, som for eksempel tab af fortjeneste, mistede besparelser, nedetid, mistede besparelser ... Den anden part forpligter sig til at overtage den samme ansvarsbegrænsning, når varerne videresælges, og med pligt til at videregive dette til hver enkelt af de efterfølgende købere.

 

  1. Force majeure og uforudsete omstændigheder Vore forpligtelser bortfalder i tilfælde af force majeure. Som force majeure betragtes enhver uforudset omstændighed, der gør det umuligt at gennemføre aftalen, eller som gør gennemførelsen så vanskelig eller øger omkostningerne vedrørende aftalen på en sådan måde, at det ikke længere med rimelighed kan forlanges, at vi opfylder vore forpligtelser. Vi har ret til at opsige aftalen uden skadeserstatning, hvis force majeure-situationen varer mere end tre måneder. Hvis relationerne på grund af omstændighederne ændrer sig alvorligt, har vi ret til at anmode om en revision af dem, så de kan genoprettes i deres oprindelige tilstand.

 

  1. Personoplysninger Vi har ret til at behandle dine personoplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af vores aftale, eller hvis vi har et rimeligt behov for det. Oplysninger om dette kan findes i meddelelsen om beskyttelse af personlige oplysninger på vores hjemmeside.

 

  1. Gældende lovgivning og kompetent domstol Alle tvister, herunder tvister, der kun af en af parterne betragtes som en sådan, vil udelukkende blive behandlet af Rotterdams domstole, der er den kompentente ret i denne forbindelse. For alle tilbud fra os og for alle aftaler indgået af os og den anden part samt gennemførelsen heraf, gælder kun nederlandsk ret.

 

 

60 års ekspertise

Testede og certificerede løsninger

Globalt servicenetværk